Book hytten

Velkommen til Ryekol

En spejderhytte omgivet af natur, ro og fællesskab — lige midt i det danske landskab.

Faciliteter

Alt hvad I har brug for til en god tur — under tag og under åben himmel.

Sovepladser

Plads til op til 80 personer, med madrasser til alle

Køkken & bålpladser

Fuldt udstyret køkken og bålpladser. så der kan laves mad til alle

Fællesrum

Stort fællesrum og aktivitetsrum - perfekt til fællesspisninger

Stort udendørsareal

Bålplads, stor græsplæne og adgang til skov og natur lige uden for døren.

Et sted for alle

Ryekol er mere end en hytte - det er et samlingssted for spejdere, familier og grupper, der søger et afbræk fra hverdagen. Her kan I nyde naturen, tænde bål under åben himmel og skabe minder, der varer ved.
Hytten ligger i rolige omgivelser med god plads til både leg, læring og afslapning. Uanset om I er en spejdergruppe, en familie eller en gruppe venner - Ryekol byder jer velkomne.
Læs mere om hytten

Oplev området

Ryekol ligger tæt på Silkeborgsøerne, Himmelbjerget og store skovområder med et væld af muligheder for oplevelser i naturen. Her er gode rammer for både vandreture, udflugter, friluftsliv og fælles aktiviteter for store og små.
Området omkring hytten indbyder til eventyr, fællesskab og ro — uanset om I er til naturoplevelser, lejrliv eller spændende ture i nærområdet.
Læs mere området

Det Danske Spejderkorps

Det Danske Spejderkorps er Danmarks største spejderorganisation, med mere end 35.000
medlemmer.

Det er en frivillig, ikke-partipolitisk opdragende bevægelse af børn og unge vejledt af voksne.
Korpset er åbent for alle uden hensyn til oprindelse, race eller tro.

Spejderbevægelsen blev startet af Lord Robert Baden-Powell i England i 1907. Allerede i 1909
blev den første drenge-spejdergruppe startet i Danmark, og i 1910 blev Det Danske
Spejderkorps startet. Samme år fik Danmark også sine første pigespejdere, der startede som
en patrulje i en drengegruppe. I 1914 fik pigerne deres egen spejderchef.

I 1973 blev Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps slået sammen under
navnet Det Danske Spejderkorps, og det er denne organisation vi kender i dag.

DDS´s erklærede formål er
”at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne
at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.”

Som medlem af DDS lover man at overholde spejderloven:

Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for:

  • at finde sin egen tro og have respekt for andre
  • sat værne om naturen
  • at være en god kammerat
  • at være hensynsfuld og hjælpe andre
  • at være til at stole på
  • at høre andres meninger og danne sine egne
  • at tage medansvar i familie og samfund

Ønsker du at vide mere om DDS´s historie og arbejde kan du besøge www.dds.dk

Kom og oplev Ryekol

Book hytten til jeres næste tur og skab nye minder i naturen
En hyggelig spejderhytte midt i den danske natur - perfekt til lejre, weekendture og fællesskab.

Sider

Hytten
Området
Historie
Om os
Galleri

Kontakt

kontakt@ryekol.dk
Book hytten
© 2026 Ryekol. Alle rettigheder forbeholdes
Sitely
crossmenu